Skip til hoved indholdet
  • Som enlig er man berettiget til en 2-værelses lejlighed. Dog er enlige ligestillet med par ved 50% af udlejningerne af 3 værelses lejligheder. I etagebyggeri er de ligestillet ved alle udlejninger.

    Par er berettiget til en 3-værelses lejlighed. Ved 50% af udlejningerne af 4-værelses lejligheder er de ligestillet med børnefamilier. I etagebyggeri er de ligestillet ved alle udlejninger.

    Enlige eller par med et eller flere børn er berettiget til en 4 værelses lejlighed.
    Par med 3 eller flere børn er berettiget til en 5 værelses lejlighed.

    Som børn tæller:

    • Biologiske børn
    • Adoptivbørn
    • Børnebørn eller plejebørn, som bor sammen med eller har samværsret med deres forældre, bedsteforældre eller plejeforældre.
    • Børn i en tidsbegrænset familiepleje er også omfattet
    • Efter 12. svangerskabsuge og indtil barnet som hjemmeboende fylder 23 år
    • For fysisk eller psykisk handicappede børn er der ingen øvre aldersgrænse
    • Hvis der er fælles forældremyndighed medregnes barnet, uanset hvor lang tid barnet opholder sig hos den boligsøgende. Dette gælder også hvis der er aftalt samværsret.
  • Hvis du opfylder et af de sociale kriterier, kan du ansøge om at komme på den sociale venteliste. Du finder ansøgningsblanketten på MinSide under artiklen "Særlige sociale kriterier".

  • Hvis du ønsker at klage over en nabo eller andet, bedes du sende en skriftlig klage med dit navn, adresse og en beskrivelse af hvad og hvem der klages over. 

  • Vi anbefaler, at du selv tegner en indboforsikring, der som minimum dækker dit indbo og genhusning i forbindelse med en skade i boligen. 

    Derudover opfordre vi til at tegne en glas- og kummeforsikring i forbindelse med indboforsikringen. 

    Vores forsikring dækker bygninger, hårde, hvidevarer, maskiner og det inventar, der tilhører Ringkøbing-Skjern Boligforeningen.

    Opstår der en skade på vores ejendom, skal du hurtigst muligt melde det til os.

  • Du kan altid kontakte Boligforeningen for at hører, hvilke råderet sager der er besluttet i din afdeling. 

    Hvis du ønsker at forny dit køkken, men det ikke er godkendt gennem råderetten, kan du tage det op på et afdelingsmøde som et forslag. 
    Det er nemlig beboerne i afdelingen, som beslutter, hvilke råderet sager de ønsker, der skal være muligt i boligerne. 

    Husk at sende dit forslag ind i god tid. 

  • Hvis du ønsker at flytte fra dit lejemål i Ringkøbing-Skjern Boligforening, skal du sende os en opsigelse. Opsigelsen skal være skriftlig med underskrift af de lejere, der har underskrevet lejekontrakten.

    Vi sender dig selvfølgelig en bekræftelse, når vi modtager din opsigelse.


    Opsigelsen er gældende fra den 1. eller 15. i måneden.
    Du finder opsigelsesblanketten på MinSide under artiklen "Fraflytning".

  • Hvis du ønsker selv at istandsætte din bolig, bør du tage kontakt til Boligforeningens Inspektør, inden du påbegynder arbejdet.
    Er arbejdet ikke udført håndværksmæssigt korrekt, eller i den standard vi plejer, vil arbejdet blive gjort om for fraflytters regning.
    Du kan finde flere oplysninger om malearbejde ifm. fraflytning under artiklen "fraflytning" på Minside

  • Når lejemålet er synet, istandsættes lejemålet typisk i en 14-dages periode. Herefter sender håndværkerne regningerne til Ringkøbing-Skjern Boligforening, så vi kan udarbejde en flytteopgørelse. Hvis flytteopgørelsen viser, at (en del af) indskuddet skal tilbagebetales, overføres beløbet til den konto, du har oplyst i fm. opsigelsen. Vi tilstræber at sende flytteafregningen hurtigst muligt efter din frigørelse. Dog kan der gå op til en måned, før vi har de sidste regninger

  • Hvis du gerne vil flytte ud af din bolig inden opsigelsesperiodens udløb, forsøger Ringkøbing-Skjern Boligforening at genudleje lejemålet hurtigere. Hvis det lykkes at genudleje din bolig, inden opsigelsesfristens udløb, skal du naturligvis kun betale leje mv. til genudlejningstidspunktet.

    Lejemålet skal under alle omstændigheder fraflyttes senest 14 dage før opsigelsesperiodens udløb, så det kan blive sat i stand i denne 14-dages periode. Du skal betale husleje i istandsættelsesperioden.

  • Der er tale om misligholdelse, når boligen er skadet eller forringet. 
    Det kan eksempelvis være, hvis der er et hul i en dør, eller hvis karme har taget skade efter husdyr. 

  • Du skal betale kr. 120,- årligt for at bevare din anciennitet på ventelisten.

    Du kan frit vælge, om du ønsker at stå som aktivt søgende, eller om din ansøgning skal være i bero.

    Vælger du at være aktivt søgende, og at modtage boligtilbud pr. brev, skal du yderligere betale et årligt administrationsgebyr på kr. 300,-

    • Betingelse for optagelse på ventelisten er, at man er fyldt 15 år.
    • Kun personer der ved lejers opsigelse stod på ventelisten kan komme i betragtning.
    • Medlemsnummerets anciennitet er afgørende for rækkefølgen på ventelisten.
    • Lejlighederne tilbydes til udlejning hurtigst muligt.
    • Normalt tilbydes lejlighederne dog med mindst 1 måneds varsel, - og der accepteres 1½ måneds varsel hvis ny lejer insisterer på det.
  • Vi oplyser ikke, hvilket nummer du står på ventelisten, da det giver et misvisende billede af, hvornår du kan forvente at modtage et boligtilbud.

    Det hænger sammen med, at vi ikke altid lejer ud efter den almindelige venteliste. Efter aftale med kommunen, udlejes hver 4. bolig efter sociale kriterier (fleksible kriterier). Herudover udlejes udelukkende efter anciennitet* på ventelisten.

    *Den periode du har været skrevet op i Boligforeningen. Hvis man undlader at betale det årlige kontingent, bliver tidligere optjent anciennitet slettet. Jo højere anciennitet man har, jo bedre står man på ventelisten.

  • Vi har desværre ingen akut-venteliste. Du kan dog søge bolig under særlige udlejningsregler. Det betyder, at hvis du søger bolig og samtidig opfylder et af de fleksible kriterier, kan du få en bolig hurtigere end hvis du står på den normale venteliste.

  • Hvis ikke du ønsker at beholde dit medlemskab, kan du kontakte boligforeningen og bede om at blive slettet. 

    Hvis du har modtaget et girokort i forbindelse med den årlige kontingent opkrævning, men ikke ønsker at forblive medlem, kan du blot se bort fra opkrævningen. Der vil ikke blive sendt et rykker gebyr, men vi sender en rykker inden sletning.

  • Ventelisten er personlig, og kan derfor kun overdrages til ægtefælle, eller samlever gennem minimum 2 år, i tilfælde af dødsfald.

  • Når du søger bolig og gerne vil have tilsendt boligtilbud, skal du stå som aktivt søgende på ventelisten. 

    Hvis du ikke lige står og mangler en bolig, men gerne vil optjene anciennitet på ventelisten, kan du sætte din ansøgning i bero inde på hjemmesiden. Så modtager du ikke boligtilbud før du igen melder dig som aktivt søgende.

  • Det kan du ikke regne med. Det er nemlig ikke alle almindelige boliger (familieboliger), som udlejes efter ventelisten. 

    Der vil typisk også være boliger, som efter aftale med kommunen, lejes ud efter særlige sociale kriterier.

    De boliger, som udlejes efter venteliste, skal som hovedregel udlejes til den, der har stået længst tid på ventelisten. 

    Beboere på ventelisten, som allerede har en bolig i samme boligafdeling, og beboere på ventelisten, som allerede har en bolig i samme boligorganisation, har desuden fortrinsret i forhold til ventelisteansøgere udefra ved halvdelen af udlejningerne. 

    Enkelte familieboliger kan være ombygget og særligt indrettet til ældre og personer med handicap. Til disse boliger har ældre og handicappede fortrinsret uanset deres placering på ventelisten.

  • Din anciennitet* bliver slettet, hvis du ikke betaler det årlige gebyr. Inden vi sletter dig, får du selvfølgelig en rykker. Når betalingsfristen på rykkeren er overskredet, bliver ancienniteten uden yderligere varsel slettet.

    *Den periode du har været skrevet op i Boligforeningen. Hvis man undlader at betale det årlige kontingent, bliver tidligere optjent anciennitet slettet. Jo højere anciennitet man har, jo bedre står man på ventelisten.

  • Når du modtager tilbud om en bolig er det vigtigt, at du svare ja- eller nejtak til boligen.

    Undlader du at svare på tre tilbud, bliver din ansøgning sat i bero. Du skal så ind og sætte ansøgningen aktiv igen, for at modtage yderligere tilbud.

    Der er ingen begrænsning på, hvor mange tilbud du kan takke nej til. Dog anbefaler vi, at du retter dine boligønsker, så du undgår at få tilbud om boliger du ikke ønsker.

    Du kan afgive dit svar på boligtilbud ved at logge ind på "Min side"