Skip til hoved indholdet
  • Udlejning af familie boliger i hver afdeling lejes ud efter følgende regler:

    1/4 Almindelig venteliste - Eksterne har første ret

    1/4 Kommunal -  Ringkøbing -Skjern Kommune har anvisningsret. Vælger de ikke at benytte sig af anvisningsretten, bliver boligen udlejet efter den almindelige venteliste. 

    1/4 Almindelig venteliste - Interne har første ret.

    1/4 Særlige Sociale kriterier - De sociale kriterier er opdelt i 2 grupper:

    Gruppe 1:

    • Tilflyttere, der har fået arbejde i kommunen. 

     

    Gruppe 2:

    • Boligsøgende, bosiddende i Ringkøbing-Skjern kommune, med behov for en handicapegnet bolig.
    • Enlige forsørgere, bosiddende i Ringkøbing-Skjern kommune, i akut bolignød.
    • Enlige, bosiddende i Ringkøbing-Skjern kommune, i forlængelse af en samlevers bortgang.
    • Personer/familier i Ringkøbing-Skjern kommune, som er i akut bolignød i den nuværende bolig pga. økonomiske tab.
    • Personer/familier over 55 år og bosiddende i Ringkøbing-Skjern kommune, der ønsker en bolig, der er mere egnet som ramme om et liv som ældre.
    • Personer/familier, som har arbejde i region Midt, og som ønsker at flytte til Ringkøbing-Skjern kommune. 
    • Unge fra Ringkøbing-Skjern Kommune, der i forbindelse med start på arbejde eller uddannelse ønsker at flytte hjemmefra.

     

    Udlejning sker først til gruppe 1 og dernæst gruppe 2.
    Er der ingen interesserede går udlejningen tilbage til udlejning efter den almindelige venteliste.

    Udlejning sker efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde.
    Ved udlejning efter sociale kriterier skal de generelle regler om husstands- og boligstørrelse overholdes.

    Når en boligsøgende får en bolig via de sociale kriterier, kan vedkommende ikke komme på den sociale venteliste igen.

     

    Ved hver 2. udlejning af en 3 rums bolig ligestilles enlige med par. 

    Ved hver 2. udlejning af en 4 rums bolig ligestilles par med børnefamilier. 

  • En ældrebolig er en bolig, som er beregnet for ældre eller gangbesværede. De fleste ældreboliger er med større badeværelser, ingen dørtrin, bredere døre og uden trapper. Man skal visiteres til en ældrebolig af Kommunen.

    Ældreboliger udlejes udelukkende gennem kommunal anvisning.
    Hvis man ønsker en ældrebolig skal man derfor visiteres til en hos Ringkøbing-Skjern kommune.

  • For at søge en seniorbolig, skal man skrives på en særskilt venteliste.

    Ansøgeren skal være mindst 55 år - ved parforhold gælder alderskravet som minimum for den ene person.

    Der må ikke være hjemmeboende børn.

  • Ungdomsboliger udlejes til unge under uddannelse. Er der ikke nogen på venteliste, kan ungdomsboliger lejes ud til personer, der ikke opfylder disse krav. Sådanne udlejninger vil være tidsbegrænsede til 1 år. Er der ved lejeperiodens udløb fortsat ikke nogen på ventelisten, kan man forlænge perioden.

    Udlejning af ungdomsboliger sker efter en vurdering af, hvem af ansøgerne der har det største behov. Dog bliver hver 3. ungdomsbolig udlejet efter medlemsanciennitet.